Sund kage med dadler

DSC_0997

Kage er altid lækkert, desværre er det ikke altid så sundt. Vi har lavet en kage, der er sund, og vi er helt vilde med den. Kagen her skal ikke i ovnen, derfor er den hurtig at lave. Kagen er ikke bagt – vi spiser den “rå” og derfor er det en Raw Food kage.

Dejen til kagen vil vi anbefale at lave i en foodprocessor. Hvis man ikke har sådan en, kan man sagtens bruge en blender eller en stavblender.

DSC_1001

Du skal bruge:

  • 5 dl valnødder
  • 5 dl dadler uden sten
  • 1,5 dl kakaopulver
  • 1 dl kokosmel
  • 1 tsk akacie honning

Blend dadlerne og valnødderne sammen. Tilsæt resten af ingredienserne. Blend det grundigt sammen.

Put bagepapir i et fad og pres dejen ned i fadet. Stil kagen på køl i mindst en time. Kagen kan sagtens stå til dagen efter – der smager den mindst lige så godt.

Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar